Drømmen om en Rømø ræser

Hjem Fora Motorcykler Drømmen om en Rømø ræser

Dette emne indeholder 13 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af Lörs von loco Lörs von loco 1 måned, 1 uge siden.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1028941
    Avatar
    otto
    Deltager

    Jeg fik vist slettet mit første indlæg. Så jeg prøver lige igen.

    Som nogen af jer ved fra Facebook, er jeg i gang med at bygge en Ariel VB 600. Det er med henblik på at deltage i dette års RMF. Der er, i skrivende stund, 30 dage til tilmeldingen slutter. Jeg mangler stadig at køre den første tur på cyklen.

    Fra starten havde jeg egentlig ikke planlagt at dokumentere projektet, men jeg blev inspireret af Allan Stendrup og hans projekt Rømø ræser, som han flittigt deler billeder af på Facebook. Men billeder, kommentarer, og den gode historie forsvinder hurtigt på Facebook. Når jeg tænker på, hvor meget jeg har brugt forskellige forums til at blive klogere på Ariel og fladhead motorer, så vil jeg opfordre til, at vi alle begynder at bruge forums igen i stedet for Fjæset, det er nemlig kun en døgnflue.
    Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke har bygget en englænder før, ej heller har jeg tunet på en flad head motor. Så det har været en stejl læringskurve, men en spændende rejse.
    Den rejse vil jeg gerne dele med Jer, og jeg vil prøve at krydre den med facts, tips og tricks, som jeg har samlet op på vejen.

    Allerførst lidt Ariel historie.
    Ariel startede i 1870 med at producere cykelhjul, herefter eksperimenter de med cykler, biler, og selvfølgelig motorcykler, som ser dagens lys i 1902. Det er først i 1926, at det begynder at blive rigtig interessant. Her ansætter man ingeniøren Val Page, som kommer fra JAP motorcykler. Han bringer en masse knowhow med fra konkurrenten, og får ret hurtigt strømlinet Ariel’s motorcykeldivision. Val Page er blandt andet med til at designe VB’en, men også nogle af Ariel’s topmodeller, som den topventilet 500cc Red Hunter, den 4 cylinderet 1000cc Squar 4, og ikke mindst Ariel Cyclone, som Buddy Holly ejede.

    Historien forlyder at Buddy Holly i 1958 efter endt turné, beslutter sig for at købe 3 nye Harley Davidsens for at køre de 400km hjem. En til sig selv og to til andre bandmedlemmer. Harley dealeren genkender dem ikke, og tager dem ikke seriøst. De går videre til den næste forhandler, og ender op med en Triumph Thunderbird, en Triumph TR6, og en Ariel Cyclone. Inden de kører hjem, er de lige forbi Harley dealerens parkeringsplads, og laver et par burnouts. Buddy Hollys skæbne er dog for længst forseglet, og som vi alle ved, dør han i et flystyrt året efter. Da Buddys gamle Ariel sidst blev solgt i 2012, lød aktionsprisen på 450.000$

    Efter krigen formår Ariel ikke at udvikle sig, det ses blandt andet på VB’en, som i 1947 blev relanceret nærmest uforandret. Eneste markante ændring er forgaflen.
    Efterkrigstiden er hård, også for Ariel. I 1951 vælger man at sælge resterne til BSA. Ariel bliver dog stadig ført videre som et selvstændigt mærke. Men efter fejlslagne design strategier og ankomsten af japanske cykler, vælger BSA ikke at smide flere penge efter den synkende skude. I 1967 er det slut, Ariel lukker og slukker.

    • Dette emne blev ændret 3 måneder, 3 uger siden af Avatar otto.
    #1028942
    Avatar
    otto
    Deltager

    Nu tilbage til VB’en. Den blev introduceret i 1926, først som en 550cc, og i 1931 som 600cc. I produktionsårene 1931 til 1958 skete der ikke mange ændringer med VB’en. Tydeligst er teleskopforgaflen i 1947, og introduktionen af plunger/bagsvinger rammen omkring 1939. Motormæssigt sker der også kun få ændringer. Vigtigst er, at man på et tidspunkt vælger at bruge en anden knast, dette udmønter sig i svimlende 18hk, og en topfart på ……. Hold nu fast ……. 105km.

    Første gang jeg hører om cyklen, er igennem en kammerat, der arbejder som faglærer på en efterskole. Han får VB’en tilbudt gratis, hvis han vil bruge den i undervisningen. Den vil ikke starte, er punkteret, er samlet af flere forskellige cykler, og ligner rent ud sagt lort. Men Johan, som min kammerat hedder, synes at cyklen er for god til at blive destrueret. Dette vil være dens skæbne, hvis han tager den med til sine elever som et projekt…… det vil den ikke overleve.
    I stedet køber han cyklen for 2000kr, og tager den med hjem til sig selv. Her ser jeg den for første gang, og for mig var det kærlighed ved første blik.
    Vi kontrollerer tændingen… der er gnist. Karburatoren bliver renset, og nyt benzin kommer i tanken. Tre gange på kickstarteren….. den er der næsten. Lidt diselstart. En gang til på kickstarteren. Brummmmmm. Yes. Lidt justering af karburatoren, og så går den fornuftigt. Motorgangen er lidt ujævn og den rasler lidt. Luft i dækkene, og vi er afsted. Johan på Ariel’en og mig, på min kone Annette’s Bsa. Efter 1,5 km opgiver slangen i bagdækket, og vi må forsigtigt køre hjem igen. Men alt i alt en god oplevelse. Vi bliver hurtigt enige om, at VB’en er et nemt projekt, som for få penge kan blive kørende.
    Det var en forkert vurdering!!! :-(

    • Dette svar blev ændret 3 måneder, 3 uger siden af Avatar otto.
    • Dette svar blev ændret 3 måneder, 2 uger siden af Avatar otto.
    #1028945
    Thomas
    Thomas
    Keymaster

    Jeg prøver lige igen ;)

    Super historie, både om fabrikationen men også den måde du fandt cyklen på :)

    Er sikker på at den nok skal køre som en drøm når du har haft ordentligt fat i maskineriet :good:

    #1028947
    Avatar
    otto
    Deltager

    Tak Thomas. Ja det tror jeg også.
    Nu har jeg efterhånden været hele cyklen i gennem. Den skal nok være driftssikker. Interessant er så hvor hurtig den er.
    Fordelen er at VB’en ikke vejer så meget, omkring 150kg. Hvor en Nimbus C vejer omkring 185, og en WLC vejer vel i omegnen af 250kg.

    #1028948
    Avatar
    Glaser31
    Deltager

    Lyder spænende ,men vi må lige se et par billedere af dyret :yahoo:

    #1028957
    Avatar
    otto
    Deltager

    Jeg har lige lidt problemer med at uploade billeder, men de skal nok komme :yes: :yes:

    Økonomisk blev VB’en ikke prioriteret højt, så der blev kun ofret det allermest nødvendige. En ny slange i bagdækket skulle der til. Men bagdækket var i så ringe stand, at den lokale MC forhandler nægtede at skifte slangen uden også at skifte dækket. Den næste dækmontør ville gerne skifte slangen, og revnerne i siden af dækket, blev så fikset på bedste Burt Munro manér. Det er for øvrigt det samme bagdæk, som jeg 2 år senere får motorcyklen synet med.
    Oliepumpen består af en trykpumpe, der smører krumtapslejet, og en scavenger pumpe, der pumper olien tilbage fra krumtapshuset til olietanken. Efter et par småture, viser det sig, at scavenger pumpen ikke virker, den pumper ikke olien tilbage. Der skal tappe 1 liter olie ud af krumtapshuset efter hver tur. En ny pumpe bliver købt og monteret. I samme omgang bliver der kikket lidt mere på de interne motordele.
    Den helt store overraskelse er, at stemplet går i 2 stykker da motoren bliver skilt af. Det viser sig, at den ene låsering for plejlstangen, har gjort sig selvstændig. Hvilket resulterer i at stemplet er flækket, og plejlstangen har kørt op og ned af cylindervæggen og har lavet 2 store spor i cylinderen. Resultatet er at stemplet og cylinderen er ubrugelig.

    Og herfra er det op af bakke. Alt på cyklen, alt, ALT, er enten i stykker, mangler, eller er samlet forkert.
    Karburatoren er opslidt, alle kabler skal skiftes, knastfølger er vendt forkert, bagerste bremsebakker er ubrugelige, hjullejer er smadret, der mangler kugler i kronrøret, styret er bøjet, koblingen er samlet forkert, osv, osv.
    Da min kammerat Johan ikke vil bruge en masse penge på cyklen, bliver den kun nødtørstigt repareret. Så der bliver indkøbt et brugt stempel og cylinder, og det bliver monteret, uden at bore cylinderen på ny.
    Uheldige omstændigheder gør derudover, at olietilførslen på et tidspunkt bliver afbrudt. Jeg kan oplyse at sådan en VB kan køre ca 7 km uden olietryk, inden den sætter sig. Men så er plejlstangslejet til gengæld også færdig.
    Det er omkring på dette tidspunkt, jeg vælger at køber VB’en ved min kammerat med den klausul, at han skal hjælpe mig med at renovere motoren.

    #1028958
    Avatar
    otto
    Deltager


    #1028959
    Lörs von loco
    Lörs von loco
    Deltager

    FEEEEEDDDDTTTTT med en Ariel Ræser….coooolllllll

    #1028964
    Thomas
    Thomas
    Keymaster

    Man må sige at du har trådt op ad bakke med den cykel :)
    Omvendt er det vist meget godt at der er kommet lidt nye kræfter på det projekt, så fedt at du gider dele historien her!

    #1028974
    Lörs von loco
    Lörs von loco
    Deltager

    Op af en Stejl bakke er det vist….MEN oppe på toppen af bakken er turen ned en nydelse….forhåbentligt.

    #1029011
    Dannerr
    Dannerr
    Deltager

    HVad skete der så, Otto, hvad skete der så?? :-)

    #1029016
    Avatar
    otto
    Deltager

    Ja, nu hænger jeg vist i bremserne. Der er da gået alt for lang tid siden mit sidste opslag……

    Men så stod jeg der med en cykel, der havde ændret status fra et billigt hurtigt projekt, til et komplet restaurering projekt…. og der skulle smides nogle penge efter cyklen, hvis den skulle blive god igen. Så jeg fik arrangeret et besøg ved den ”lokale” Ariel reservedels pusher. Her fik jeg en brugt krumtap og et par andre dele, men endnu mere vigtigt, jeg fik et telefonnummer på en herre fra nordlyland, som i sine yngre dage havde kørt ræs på VB’erne.

    Et par dage efter ringede jeg til denne herre fra Nordjylland, som fortæller at VB’ens flaskehals i forhold til performens, er indsug, karburator og knast. Så et af mine første projekter blev at porte indsugningskanalen til 30mm. Han anbefalede, ved en medium tuning, en 28-30mm karburator. Knasten i VB’erne var håbløs, og derudover havde den som sad i cyklen, en skade. Så der skulle enten findes en ”hot cam” fra en anden Ariel cykel, eller jeg måtte selv få en fremstillet.
    Herren fra Nordjylland kan godt være behjælpelig med fremstilling af en ”hot cam”. Men meget mere om det senere. :yes:

    • Dette svar blev ændret 1 måned, 3 uger siden af Avatar otto.
    #1029019
    Avatar
    otto
    Deltager


    Her er et billede af damen. Der skal andre fælge og dæk på hende, og så har jeg et par andre design idéer, som jeg går og tumler med :-)

    #1029036
    Lörs von loco
    Lörs von loco
    Deltager

    Så den live til VJGBL og den er fin, den er feee, den er cool. Fedt at se den i ny stil. Godt gået Otto ;-)

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.