Gamle billeder fra Danmark

Hjem Fora Snik snak Gamle billeder fra Danmark

Dette emne indeholder 34 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Glaser31 6 dage, 16 timer siden.

Viser 15 indlæg - 21 til 35 (af 35 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1027759

    Glaser31
    Medlem


    her er et mere af den

    #1027760

    Glaser31
    Medlem

    Olsens racer

    I sidste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift beskæftigede vi os med de specialracere, som blev bygget i de nordiske lande kort efter Anden Verdenskrig. Noget af et åbent spørgsmål udgjorde Daniel Olsen og hans Steyr racer. Som heldigt er kan DVK-medlem Lars Bechs far, Leif Bech (ikke at forveksle med den i sin tid kendte Indian-mekaniker og speedway-rytter) give alle svarene, for han har kendt både familien Olsen og raceren godt. Leif Bech skriver:

    Undertegnede var i beskedent omfang med til at bygge den omtalte bil. Jeg lærte Åge Daniel Olsen at kende i 1947. Dengang drev han sammen med sin far og en yngre bror, Bent, en lille-bilforretning med køreskole og værksted på hjørnet af Skt. Hansgade og Toftegade på Skt. Jørgensbjerg i Roskilde. Vognparken bestod af to Citroën 1930 og 32 som hyrevogne og skolevognen var en Citroën 1933 svanemodel. 4-personers cabriolet. Firmaet blev i folkemunde kaldt 1331,

    Kamp til stregen mellem SvHauber i den Alfa-Romeo, han stadig kører, Åge Daniel Olsen i Steyr 8 Special og Arnold Jensen i Ford.

    det var telefonnummeret, eller Flyvebådsstationen. For som man sagde, de kørte ikke, de fløj lavt. Familien var meget motorsportsinteresseret og deltog i mange orienteringsløb. Det kan nævnes at broderen Bent Olsen og Daniel Olsens yngste søn Frank D. Olsen begge kørte på Jyllands Ringen i midten af halvfjerdserne i Ford Escort og Capri.
    En dag kom der en lastbil ind på værkstedet i Toftegade, og den havde en besynderlig motorgang. Det viste sig at den havde fået udskiftet motoren med en luftkølet Steyr V8, som var købt hos en sønderjysk autoophugger. Motoren havde ligget i en tysk militærbil, det kan have været en stabsvogn fra krigsårene.

    Der opstod den tanke at bygge en racerbil omkring sådan en motor, og man begyndte med en chassisramme med bagtøj fra Citroën 1932. Fortøjet var fra en Peugeot med uafhængigt ophæng og gearkassen var med 7 gear, inclusive et mellemgear med speciel gearvælger til mellemgearet, fabrikat ukendt for mig. Under opbygningen korresponderede Daniel Olsen med Steyr fabrikken og fik gode råd om tuning mm.
    Lidt historie: Da en af de interesserede kom ind på værkstedet under arbejdet med raceren og så at der var en karburator for hver cylinder, i alt 8, spurgte han Åge, hvordan han ville bære sig ad med at stille dem, og fik som svar: – Hvordan tror du at ingeniørerne har regnet ud hvordan man kan skyde med maskingevær gennem propellen på en Spitfire?
    Når motoren blev startet på værkstedet kunne det høres over det meste af Roskilde, som Jens Vinther Sen., der dengang boede i nærheden, for nylig fortalte mig, så var det afsted for at se hvad de lavede. Skulle bilen afprøves foregik det altid om natten med fri udblæsning ad Frederiksborgvejen til Risø og retur. Når de vendte tilbage var

    #1027762

    Glaser31
    Medlem

    landbetjenten kommet, det viste sig at der boede en mand ved Risø, som følte sig generet af støjen og derfor havde ringet til politiet. Betjenten kendte Åge og formanede ham om at holde op, men da det alligevel gentog sig nogle gange erklærede betjenten

    at nu blev han nødt til at skrive rapport. Efter det gik turen over Boserup og Kattinge til Lindenborg Kro og tilbage til Roskilde ad den gamle Holbæk landevej, og som en gammel ven, der var med på en del af disse natlige ture, sagde til mig, når vi gik under Kornerupbroen

    Til løb i Norge og Sverige blev Steyr’en slæbt af enten Citroën eller Dodge. Her rast på en tur med Citroën’en. Længst til venstre med nyrebælte uden på frakken Kaj Buurfeldt, som kørte Velocette 3½ 1947, og med kasketten i nakken Åge Daniel Olsen.

    gik det stærkt Leif, så gik det meget stærkt, godt 200 km/t. En god fart sidst i fyrrerne.
    Med hensyn til Hillerød drev Åge en Jansen tank i Hillerød 1949-51. Derefter arbejdede han som mekaniker i flere firmaer og blev blandt andet på grund af sine kvalifikationer ansat i det første prøveanlæg som FDM oprettede i København. Desværre blev han uvenner med en ingeniør som han slog i gulvet, og stoppede. Hans bror Bent og faderen kørte lillebil-forretningen videre (køreskolen var da lukket) til faderens død. Derefter lavede Bent det om til et bilværksted og ansatte Åge. Værkstedet var da flyttet to husnumre ned ad Toftegade. Bent og Åge havde svært ved at arbejde sammen, derfor byggede Bent et værksted i gården, hvor Age kunne arbejde alene og pleje sine faste kun-

    #1027763

    Glaser31
    Medlem

    der, Skt. Hans Hospital m. fl. Da Bent døde og nevøen overtog værkstedet gik Åge på pension, og han døde 2. januar 1990.
    Med hensyn til de manglende resultater med Steyr’en kan jeg sige at pengene var meget små og det gik alvorligt ud over husholdningspengene når der skulle købes dæk eller andre dele. Der var ikke til de nødvendige forbedringer, derfor stoppede det eventyr.
    Da en tømmerhandlersøn fra Hillerød blev overhalet meget tæt i sin Sølvpil af Steyr’eren på Roskilde Ring en træningsaften, kørte han ind i ryttergården og sagde: – Stop den mand, han er gal. Hvortil Robert Nellemann skal have sagt: – Ja, det ved vi godt, og du kan være glad for at han ingen penge har, for ellers havde vi ikke haft en chance.
    Til støtte for min hukommelse har jeg forsøgt at skaffe mig oplysninger hos andre om Steyr’eren. Det gav kun et meget lille resultat, men når snak-

    Åge Daniel Olsen har løftet motorhjelmen af Steyr’en, så man kan se de to blæserhuse. Citroën-køreren Evald Søgård ser på,

    ken faldt på Vognmanden (faderen), havde alle en lille historie, Til forskel fra Åge, som var en monumental skikkelse, var Vognmanden, Ernst Olsen, en lille, spinkel mand, men med et utroligt overblik i en bil og med en formidabel køreteknik, hvilket hans sønner Åge og Bent til fulde havde lært og som vi andre i al beskedenhed for-
    søgte at efterligne. Vognmanden havde en meget speciel humor, han gjorde lige hvad folk sagde, hvis det var grotesk nok – eller det omvendte, hvilket man kan erfare med disse historier, især den første:
    En familie skulle køres til Skt. Jørgensbjergs alderdomshjem. Da de nærmede sig bygningen sagde kunden

    #1027764

    Glaser31
    Medlem

    lidt overlegent: – Vi vil gerne køres lige til døren. Sågerne, sagde Vognmanden og kørte op ad trappens syv trin og lige til døren.
    Da Vognmanden væltede i skolevognen på grund af nedslidte dæk, en våd vejbane og et stengærde, så den lå med alle fire hjul i vejret, løb han hovedrystende rundt om den. En tilskuer som kendte ham spurgte om der var

    sket noget alvorligt. -ja, svarede Vognmanden, jeg havde lige tændt en ny cigar og nu kan jeg ikke finde den.
    To sygeplejersker fra Skt. Hans Hospital skulle hjem til Jylland i juleferien, den ene troede den anden havde ringet efter en vogn og omvendt, så det var i sidste øjeblik, Vognmanden hentede dem. Han kørte med stor fart

    Steyr raceren blev kørt i løb både af Åge Daniel Olsen og broderen Bent. Leif Bech oplyser at det er Bent som kører på det nederste billede på side 29 i Bilhistorisk Tidsskrift 122/1995. Det er også Bent som sunder sig på vognsiden her

    til stationen, da han midtvejs så i bakspejlet at vognen var tom bagi. Fremme ved stationen kravlede de to damer ud af bagdøren, de havde ligget på gulvet.
    Eller da jeg og to andre skulle med Vognmanden til København efter reservedele i den åbne svanemodel med kalechen nede og vi med fuld fart kørte gennem Klovtoftekrydset og det ene baghjul eksploderede. Mens vognen kom i skred fra side til side nynnede Vognmanden en lille melodi og da vi holdt stille vendte han sig om mod os på bagsædet og sagde: – Tror I den gik helt ned? Det gjorde den, dæk og slange var revet af. Man må tænke på at dengang så man ikke efter dækmønstret, men efter hvor mange lag lærred der var og hvor mange der var slidt hul igennem.
    Vognmanden og Åge var begge ud-

    #1027766

    Glaser31
    Medlem

    dannede kørelærere og når Vognmanden havde lært en elev at køre bil var det ikke elevens skyld hvis der senere skete ham noget i trafikken. En af disse elever blev chauffør i lillebil-forretningen, dengang var Citroën’erne udskiftet med Dodge 33-34 modeller. Han kom kørende en vinterdag i et område han ikke kendte, i stærk fart. Pludselig endte vejen i en tværvej, umuligt at dreje uden at vælte, midtfor stod et stort træ, valget var højre eller venstre om. Det blev venstre, ud på pløjemarken var resultatet, højre for- og bagskærm, trinbræt og dørbeslag blev lagt ned. Han fik hjælp af en landmand til at fa op på vejen igen og kom slukøret hjem. Vognmanden gik en runde om vognen, så ned på chaufførens sko, som var meget plørede, og sagde: – jeg fatter ikke hvordan du kan få møg på skoene af at køre bil.
    Da Citroën’erne blev udskiftet med Dodge kom fra København to repræsentanter for et bilfirma for at handle med Vognmanden. De kiggede på svanemodellen, som ikke var til salg, den ene talte om at det var en tung og død vogn. Her må indskydes at den var ikke helt almindelig. I de lange vinter

    aftener havde familien Olsen siddet og poleret indsugningsmanifold og indsugningsporte så de var glatte som en glasplade, krumtap og plejlstænger var afvejet, svinghjulet afdrejet for at lette det og karbureringen forbedret. Så lød Vognmandens bløde stemme: -Åge vil du køre d’herrer en tur til Boserup og tilbage. Den ene skulle på toilettet og kom ikke med. Vi der vidste hvad det indebar hoppede i den 4-cylindrede fra 1930 og for ud til bjergsvingene for at se hvad der ville ske. Et øjeblik efter at vi var landet så vi svane-modellen på vej til det første sving med stor fart. Repræsentanten tænkte nok „her bliver der bremset”, men tværtimod blev der gearet ned og speederen i bund rundt i svinget, højre forhjul i højre vejkant, bagenden nærmede sig venstre vejkant og vice versa i næste sving. Dørene var fremadvendte og meget brede, så de nåede til bagsædet, indvendig hang en lang, flettet læderstop, som gik fra forkant til bagkant, ved at trække i den kunne man fra enten for- eller bagsæde åbne døren. I et sving blev repræsentanten hysterisk, slog armen ned i remmen så døren sprang op, og han var på vej ud, men Åge fik tag i kra-

    Bent i fuld mundering, og bagved Kaj Buurfeldt.

    ven på ham med højre hånd mens han med venstre styrede igennem svinget,

    #1027770

    Glaser31
    Medlem

    Opel Thomas,

    #1027771
    Thomas
    Thomas
    Ejer

    Fantastiske billeder :)👍

    #1027772
    Thomas
    Thomas
    Ejer

    Ja Michael, nu ses det da tydeligt at det er en Opel 🙂 Sikke en fin specialbygget vogn

    #1027783

    Glaser31
    Medlem

    jeps..selv en Opel kan være fin

    #1027784
    Thomas
    Thomas
    Ejer

    Den ’32 Ford Cabriolet V8 herover, der broadsider på sne/is, er det Carl Ameling? Jeg synes at kunne ane navnet i bunden af billedet. Og sikke fint med Simo forhandleremblem i grillen.

    Så fine billeder i får delt! Fortsæt det gode arbejde 🙂 👍

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 5 dage siden af Thomas Thomas.
    #1027786
    Thomas
    Thomas
    Ejer

    Hvem kørte Bugattien i det nederste billede?? Kaj?

    #1027788
    J.P.West
    J.P.West
    Medlem

    Et enkelt racebillede mer.

    West

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 4 dage siden af Thomas Thomas.
    #1027789

    Glaser31
    Medlem

    Du har helt ret Bugatti Kaj og Carl Amelung

    #1027819

    Glaser31
    Medlem

Viser 15 indlæg - 21 til 35 (af 35 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.