Thomas/ februar 4, 2019/ Thomas' ord

I en tid hvor kampen for miljøet er et kvælertag på vores hobby, så ser jeg oftere og oftere at de gode kræfter bliver spildt på at hakke på hinanden.

De som elsker originale køretøjer hakker på os og vi hakker tilbage igen. Ingen af parterne synes at forstå alvoren i, at hvis ikke vi lægger smag og behag til side…… så er der INGEN af os som får lov at nyde denne hobby!

Det giver mig lyst til at dele dette rigtig fine skriv af en god ven, sekretæren i DSRA, Daniel “Dannerr” ES Jensen:

DSRA kæmper bl.a for at få rimelige registreringsafgifter på vores ombyggede biler på mange måder- én af dem er ved at lægge pres på skatteministeriet, når de får vedtaget nogle uhensigtsmæssigt urimelige love. Det gør vi f.eks. ved at skive indlæg til Skatteudvalgsmøderne, og indgå i arbejdsgruppen med MHS, FDM, FDA, SKAD og DASU, for at stå stærkere. Der igennem har vi bl.a. fået specificeret reglerne over for Motorstyrelsen (tidligere en del af SKAT), så deres afgørelser fremover følger loven- læs mere i MHS’ opslag: https://www.facebook.com/509217595769312/posts/2309292582428462/
Men vores biler er ofte ombygget så meget, at de ses som en ny-registrering, og da markedet for den slags ombygninger er relativt lille i Danmark, er næste skridt derfor at få lavet om på definitionen af en veteranbil, så også ombyggede veteranbiler, der er indregistreret i Danmark efter 3/10-2017, kan komme på rimelig afgift.
Vi mener, at hvis den teknisk vurderede årgang (som en tilstrækkeligt ombygget bil får), er ældre end 35år, så er det en veteran- uanset om den er helt original, eller mere eller mindre ombygget. For selvom den måske har nye fælge på og er nymalet, så er bilen jo stadig en gammel bil… så længe den teknisk vurderede årgang afgør den til det.
Hvad mener du?

Hvis du også mener, at når bilen vurderes som veteran, efter de regler, Trafikministeren har udstedt, og at Skatteministeren bør lytte til sin kollega, så kan det være, du vil støtte op om vores arbejde. Meld dig ind inden 16/2, og kom til vores generalforsamling 23/2- i år i Herning- for jo flere aktive medlemmer, jo stærkere står vi over for myndighederne.
Du kan læse mere om at blive medlem på http://www.dsra.dk/Nyt-medlemhttp://www.dsra.dk/Nyt-medlem.

Mvh 
Foreningssekretæren.